Netto spås gode chancer for succes i Storbritannien
Dansk Supermarked er endnu en gang klar til at prøve kræfter med det engelske marked. Detailekspert forventer, at Netto vil overtage mange kunder fra allerede etablerede kæder.
Bryan Roberts, der er detailekspert og direktør i Kantar Research, mener, at partnerskabet med Sainsbury vil være en klar fordel for det danske lavpris supermarked. Han forventer, at Netto vil overtage mange kunder fra allerede etablerede kæder.
Dansk Supermarked er imidlertid indstillet på, at Netto ikke giver overskud med det samme.